Nyhedsbrev maj 2018

AA
  • Alle landets kommuner får tilbud om driftsmidler til pårørendeindsats
  • LÆR AT TACKLE i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed
  • LÆR AT TACKLE angst og depression i KL’s udspil Forebyggelse for Fremtiden

 

Alle landets kommuner får tilbud om driftsmidler til pårørendeindsats

Pårørendebog Hænder

Satspuljeparterne på ældreområdet har bevilget 15,8 mio. kr. til udbredelse, evaluering og forankring af pårørendekurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende i alle landets kommuner. Det sker i perioden 2018-2021. Indsatsen øger de pårørendes trivsel og forebygger stress og depression.

     ”Jeg kom på kurset og var helt nede i kulkælderen. Men efter
     kurset er jeg mere, som jeg var før. Jeg er blevet mere
     selvstændig, initiativrig og har større overskud og glæde ved
     livet
.” 
(Kursist) 

Alle kommuner tilbydes gratis støtte til at implementere indsatsen. Hver kommune får i perioden:

  • Opstartsmøde
  • Uddannelse af 3 instruktører på 4-dages instruktørkursus
  • Uddannelse af 1 kursuskoordinator på 4-dages instruktørkursus
  • Tilskud på i alt kr. 70.000 kr. inkl. moms til lønmidler til koordinatorfunktion.

33 kommuner er i gang med at implementere pårørendekurset. Komiteen får desuden løbende henvendelser fra kommuner, som ønsker opstart.

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er med til at forebygge, at pårørende mistrives, udvikler stress eller bliver syge på grund af de ekstra udfordringer, de møder. Hvis pårørende til mennesker med fx demens, depression eller hjerneskade forbliver raske, kan de fortsat passe på sig selv, være aktive på arbejdsmarkedet og hjælpe deres nærtstående. Læs mere om LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende HER.

For yderligere oplysninger om projektet kontaktes specialkonsulent Malene Norborg Petersson / mn@sundkom.dk eller projektkoordinator Rikke Bach Jensen / rbj@sundkom.dk

 

LÆR AT TACKLE indgår i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed 

LAT AoD

I Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakke om mental sundhed omtaler Sundhedsstyrelsen bl.a. LÆR AT TACKLE angst og depression som en indsats, der kan understøtte kommunens arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed.

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatser i kommunerne.

  • Se Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed HER

Læs mere om indsatsen LÆR AT TACKLE angst og depression HER

 

LÆR AT TACKLE angst og depression i KL’s udspil Forebyggelse for Fremtiden

Unge med a og d - folderforside

Kommunernes Landsforening udgav i januar 2018 udspillet Forebyggelse for Fremtiden, der skal bidrage til fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen. Et af de specifikke kommunale tilbud, der omtales, er LÆR AT TACKLE angst og depression. Kurset udbydes i 2 ud af 3 danske kommuner. Netop nu afprøves indsatsen også til unge mellem 15 og 25 år. 

KL’s udspil lægger op til en drøftelse af, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder.

Et af de 6 pejlemærker i udspillet handler netop om, hvordan kommunens indsatser kan bygge på den bedste viden og sætte ind over for stigende dårlig mental sundhed blandt både børn, unge og voksne.

  • Se KL’s udspil om sundhedsfremme og forebyggelse HER
  • Læs mere om LÆR AT TACKLE angst og depression HER

Læs mere om LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge HER