Ud af systemet og på selvforsørgelse

AA

I august 2014 sygemeldes 48-årige Britt Andersen fra sit malerjob pga. en diskusprolaps. Britt synes, at det er meget vigtigt at kunne forsørge sig uden det offentliges hjælp. Men da det ifølge hende selv er arbejdet som maler, der har forårsaget hendes diskosprolaps, kan hun vanskeligt se sig selv vende tilbage til samme job.

I foråret 2015 deltager Britt i mestrings-kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom, hvor man får redskaber til at tackle et arbejdsliv på trods af helbredsproblemer. Men hvordan er det gået Britt siden da? Hjalp kurset hende med at træffe en vanskelig beslutning? Er hun kommet i arbejde?

»Jeg er startet i et nyt fuldtidsjob<<, fortæller Britt glad og med smil i stemmen, da jeg ringer hende op for at spørge ind til hendes situation. På LÆR AT TACKLE-kurset lavede Britt en handleplan, hvor målet var at få job som vagt i Securitas! Og det var lige præcis, hvad der skete i juni – kun få uger efter at Britt havde afsluttet sit kursus.«

»Det har givet en stor tilfredshed at komme UD af systemet og blive selvforsørgende. Det har været et enormt boost for mig.  Jeg er SÅ glad for det! Det går HELT kanon! Det var forbundet med enorm angst at skulle skifte, og ’kan jeg nu det’. Men nu er jeg kommet et sted hen, hvor jeg stadig kan gå på arbejde, selv om jeg har ondt en dag. For det er ikke arbejdet, der ødelægger mig.«

Mennesker, der har det ligesom en selv
Nogle finder det befriende at tale med andre i samme situation. Andre skal tage tilløb til mødet med en gruppe fremmede. Men på kurserne er der ikke talepligt – kun tavshedspligt, og det er okay blot at lytte. For Britts vedkommende var det godt at møde nogen, der havde det ligesom hende selv.

»Man kommer til et vist punkt, hvor det ikke længere handler om, at man har ondt et eller andet sted. Man har nærmest en depression over, at man ikke kan det samme som før! På kurset bestemmer du selv, hvor meget du vil vise af dig selv. Det er beroligende, at vi mødes på samme plan og kommer med input. Dine læger og fysioterapeuter dikterer dig, hvad du må og ikke må. Men de har det ikke ligesom mig. På kurset møder man mennesker, som har det ligesom mig. De kommer med nogle andre input, og de kommer med dem som forslag i stedet for at diktere.«

Nogen havde det værre end mig
Det på kurset, som gjorde størst indtryk på Britt, var, at nogen havde det værre end hende, og at de alligevel havde overskud til at sige til Britt og de andre på holdet: ’Jeg kan sgu godt forstå, at du er ked af det her’.

»Til trods for, at de har det værre end mig, så har de med-menneskelighed til at komme med et godt forslag til mig. Det respekterer man på en måde mere, end hvis det kommer fra et menneske, der i forvejen er ovenpå.  Det er ikke altid det (medmenneskelighed), man møder, når man er syg. Andre mennesker, der er ovenpå, der fortæller dig, hvad du skal gøre. De ved for fanden ikke, hvordan jeg har det!«

At lave kortsigtede mål er det redskab, Britt fremhæver mest fra kurset. Før tog hun hele haven på én dag. Efter prolapsen følte hun det som et nederlag ikke at kunne gøre det længere. Men i dag ’bider’ hun haven op i mindre mundfulde.

»Kortere mål giver succesoplevelser. Det er noget, jeg bruger i dag! Og jeg vil HELT sikkert anbefale kurserne til andre. HELT klart!«

Vil du gerne selv på kursus? Så skal du kontakte din kommune.
Find kontaktoplysninger HER