Jeg behøvede ikke undskylde, at jeg ikke arbejdede

AA

Anne Elkjær Nikolajsen har lige født og sidder med sin baby i bæreselen, da hun som 31-årig får beskeden: Du har en tumor i hjernen! De første to læger meddeler, at intet kan forhindre svulsten i at sprede sig. Den tredje tilbyder operation. I dag er Anne ganske vist en 37-årig småbarnsmor på førtidspension. Men LÆR AT TACKLE har både givet hende større selvværd, redskaber til at klare hverdagen og overskud til at hjælpe andre med at håndtere deres kroniske lidelser.

Det var lidt af en brat opvågning, da lægen i 2010 fortalte Anne, at hun havde en hjernetumor. Knap 3 uger forinden var hun blevet mor til barn nummer to. Indtil da havde Anne levet et helt almindeligt familieliv med job i restaurationsbranchen. Men 11 dage efter fødslen vågner Anne en morgen op i en drømmeverden, hun ikke kan komme ud af. Hovedet summer af bier, hun har smagen af bier i munden, og en voldsom kvalme bølger gennem kroppen. Den første diagnose lyder på fødselspsykose, indtil en læge 4 dage senere sender Anne til MR-scanning. Yderligere 4 dage senere kommer resultatet: Du har en hjernetumor. Den måler 6,5 x 5 x 4,5 cm, og den berører begge hjernehalvdele! 

 Anne Nikolajsen før KRSY

Ud og ind af hospitaler
Lægen vurderer, at tumoren sidder for dybt til operation, at kemo og stråling er virknings-løst, og at man bare må håbe, at svulsten vokser langsomt. Anne beder om en second opinion på et andet hospital. Her er beskeden, at ikke en eneste neurokirurg i hele verden vil operere hende, og at hun vil dø af tumoren i løbet af 5 til 20 år.

I det næste halvandet års tid ryger Anne ud og ind af hospitalerne på grund af svæ-re symptomer, kiloene rasler af, og hun får flere medicinforgiftninger. 5-8 epileptiske anfald og op til flere hundrede kvalmebølger er en del af den dglige kost. Men først da en syge-plejerske spørger, om Anne tror, hospitalet er et hotel, hun ubegrænset kan opholde sig på, meddeler hun sin læge, at der må ske noget! Hun sendes videre til Rigshospitalet, som giver en anderledes positiv vurdering: Tumoren berører kun den ene hjernehalvdel, og den kan godt opereres. Fire operationer senere har neurokirurgen fjernet 97 % af Annes tumorvæv.

De fik mig til at føle, at jeg var helt normal
Under sygdomsforløbet er Anne i arbejdsprøvning, som viser en arbejdsprocent på under 5. Derfor får hun tildelt førtidspension. Desuden tilbydes hun en plads på kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom.

»Først var jeg meget skeptisk og nervøs for, om jeg ville blive sygeliggjort. For kommunen havde tidligere sat mig sammen med folk, der havde nogle lidt andre problemer med hjernen end mig. Men i stedet var det meget meget meget positivt at møde de andre på holdet. De fik mig til at føle, at jeg var helt normal. Instruktøren var selv voldsomt gigtramt. Så jeg tænkte, at hvis hun kan, så kan vi andre også.«

Udfordringerne var de samme
»Det på kurset, som gjorde størst indtryk, var, at det ikke var en lærer, der stod og fortalte mig noget. Der stod en, som var sig selv, og som selv vidste, hvad kronisk sygdom drejede sig om. Jeg følte mig forstået og behøvede ikke undskylde, at jeg ikke arbejdede. Jeg skulle ikke bruge tid på at sidde og klynke. Nu handlede det om at se, hvordan vi kunne få det bedre!«

»De fleste på holdet fejlede noget forskelligt, men vores udfordringer de samme. Blandt andet træthed og det at få hverdagen til at fungere. Vi kunne også have depression – og angst – og skulle lære at tackle angsten ift. hvor hurtigt går dette her, og hvor længe varer det?«

Anne Nikolajsen 2 KRSY

Et godt liv i dag
Selv om tumoren ikke er ondartet, har den udrettet mindre skader på Annes hukommelsescenter. Derfor leder hun af og til efter ordene og har ikke helt overblik over række-følgen af hændelser i sygdoms-forløbet. Men både fysisk og psykisk har hun fået det meget bedre efter kurset. Hun føler dog, at hendes personlighed er forandret. 

»Men når det er sagt, så har jeg i dag et godt liv. Blandt andet på grund af LÆR AT TACKLE-kurset. Her lærte jeg fx at bruge handle-planer for at få overblik over det, jeg gerne ville gøre. En hand-leplan gik ud på at planlægge en ferie i Tyrkiet for mig og mine børn. Få styr på penge, pas, pakning af kuffert, hele organi-seringen. Sådan noget er en større ting for mig at overskue. Jeg er også gået i gang med at tage et NLP-grundkursus i krops-sprog og kommunikation. Her bruger jeg handleplanerne til at planlægge min tid, så jeg får afprøvet de gode færdigheder. Det giver mig en følelse af, at jeg trods alt kan lidt.«

Det største kick at blive instruktør
Annes kognitive funktioner er fortsat påvirket af tumoren, som før eller siden vil vokse igen. De mareridtsagtige drømme, epileptiske anfald og træt er nok kommet for at blive. Men halvårlige scanninger viser, at tumoren ikke er vokset siden 2014. Dermed vil Anne formodentlig kunne få et liv, der er ligeså langt som alle andres.

»Kurset lærte mig også at sætte fokus på det, jeg kan, frem for det jeg ikke kan. Fx har min sygdom givet mig nogle erfaringer, der gør, at jeg kan hjælpe andre. Derfor har jeg fundet mening med livet som førtidspensionist ved at uddanne mig som LÆR AT TACKLE-instruktør. Det er enormt stort for mig og det største kick at blive instruktør. Det har givet mig en følelse af at være noget værd. Jeg har fået større selvværd og får større tro på mig selv, når jeg ser, at folk får det bedre ved, at jeg videregiver mine egne erfaringer. Jeg er i det hele taget blevet god til at finde de gode ting frem. I dag er mit motto: No matter what, all is well!«

Læs mere om kurserne HER 

Vil du gerne på kursus? Så skal du kontakte din kommune.
Find kontaktoplysninger HER